Interne salgsingeniører

13/12/17

Interne salgsingeniører - teknisk rådgivning og salg

Måleinstrumenter til vand-/spildevands-, fødevare- og energisektoren

Kan du lide at give teknisk rådgivning og sælge, så det giver værdi for kunden? Trives du med mange telefoniske kontakter, og kan du formulere dig skriftligt? Og har du lyst til at være en del af et stærkt salgsteam hos en af markedets mest anerkendte leverandører?    

Endress+Hauser, som i Danmark har hovedkontor i Søborg, er en af verdens førende producenter af udstyr til procesindustrien for måling af niveau, flow, tryk og temperatur samt analyse, dataopsamling og registrering. Kunderne er produktionsvirksomheder og anlægs-/maskinbyggere indenfor fødevarer, farmaci, biobrændsel, vand/spildevand, pulver/granulater, olie/gas, kemi, papir og energiforsyning/kraftværker i Danmark. 

Rådgiv og skab værdi gennem dit salg

Du vil med reference til salgschefen få ansvar for at betjene og rådgive kunder i forbindelse med køb af måleudstyr, herunder at afdække kundens behov og anvendelse for derved at sikre kvaliteten i din rådgivning samt vurdere evt. mersalgsmuligheder. Kunderne er maskinbyggere og producerende virksomheder, og du får sammen med eksternt salg det særlige ansvar at udvikle salget indenfor et eller flere markedssegmenter som f.eks. vand/-spildevand, fødevarer og energi. Du vil ligeledes have et samarbejde med andre funktioner på kontoret og i udlandet.

Få engagerede kolleger og udvikling under ordnede forhold 

Du vil indgå i et stærkt salgsteam af eksterne og interne salgsingeniører og samarbejde på tværs i forbindelse med tilbudsgivning, forespørgsler og opfølgning. Når du har brug for bistand fra specialister, vil du ligeledes samarbejde med produktchefer og det internationale Application Support Team. Til dit ansvar hører også kundens tilfredshed og genkøbslyst. Du modtager en grundig introduktion i både processer og produkter, ligesom du løbende får træning i nye produkter.  Endress+Hauser har gode arbejdsforhold og sætter en ære i, at du får et stærkt produktkendskab. Med andre ord er der tænkt på din udvikling, pension, forsikring, og du får en konkurrencedygtig gage. 

Skab gode relationer og et stærkt samarbejde med din tekniske knowhow 

Vi forestiller os, at du har en baggrund som f.eks. maskinmester, svagstrømsingeniør eller eventuelt automatikfag-/elektrotekniker, og har du erfaring fra en tilsvarende rolle eller indsigt i en eller flere af industrierne, er det selvfølgelig en fordel, men er du projektleder eller måske endda nyuddannet med en relevant interesse, er du også velkommen til at søge.

  • Har du erfaring fra kundebetjening eller rådgivning via telefon er det en fordel.
  • Du taler og skriver dansk flydende, og du skriver og taler engelsk på et godt forretningsmæssigt niveau.
  • Du er energisk, engageret og nem at omgås og har styr på dine ting, og så trives du med at arbejde både selvstændigt og sammen med andre for at nå fælles mål.
  • Du bor formentlig i hovedstadsområdet.

Er du interesseret? 

 Så ring gerne til Peter Rix og hør mere på 70 70 12 38 eller send straks din ansøgning og dit CV til info@rixman.dk mærket ”Intern salgsingeniør” eller med almindelig post til: 

Rix Management ApS 
Strandvejen 100
2900 Hellerup